Selvfølgelig skal de mindre bryggerier også have adgang til de bedste ingredienser
18/10/2021
Der findes i Norden en række mindre bryggerier. Nogle af dem drives kommercielt, mens andre er rene hobbyprojekter. Det bemærkelsesværdige er, at mange af disse mikrobryggerier brygger øl af meget høj kvalitet.
Udbuddet af øl bliver stadig større i takt med, at nye bryggerier dukker op. De fleste af dem drives i lille målestok, men kærligheden til faget er bestemt til at få øje på.
”Det er lige præcis, sådan det er”, siger Mats Nilsson, Business Developer Food & Pharma hos Air Liquide i Norden. ”Vi er af den opfattelse, at såvel mindre bryggerier som mikrobryggerier der drives af entusiaster på hobbyniveau – skal have adgang til de bedste ingredienser og god support.”
Ingredienser med stort I
”Når det kommer til ingredienser, er vores fokus på kuldioxid. Udover stor indvirkning på ølsmagen har denne gas til opgave at generere skum. Derfor regnes kuldioxid som en ingrediens, eftersom gassen bidrager til både smagen og oplevelsen – og til slutproduktets udseende.”
Air Liquide er leverandør af CO2 (ALIGAL 2) til levnedsmiddelproduktion, og den har selvfølgelig den rette kvalitet til fremstilling af øl således øllets naturlige duft og smag bevares. Air Liquide har også det udstyr, som bruges til at tilsætte CO2 til øllet.
”Men det er ikke det hele”, forklarer Mats. ”Når du tilsætter CO2, skal du kende alle fakta. Ellers er der risiko for, at der tilsættes for lidt CO2, hvilket forringer øllets holdbarhed, giver dårligere smag og mindre skum. Hvis der derimod tilsættes for meget CO2, bliver trykket i tanke, tønder og flasker for højt, og øllet får for meget skum.”
Det betyder, at CO2-systemet skal trimmes, og oxygen skal fjernes fra rør, tanke, tønder og flasker.
”I selve produktionsprocessen skal man også fjerne oxygen fra øllet”, fortsætter Mats. ”Hvis det ikke fjernes, påvirkes øllets holdbarhed, smag og duft negativt. Til denne proces kan man bruge både Aligal 2 (CO2 / kuldioxid) og Aligal 1 (nitrogen / N2)”
”Desuden anvendes der CO2 ved fremføring og tapning af øl, og mange bryggerier har deres eget udstyr til tapning.”
Ren oxygen
Ved at tilsætte ren oxygen under gæringen af ølurten (den blanding som danner fundamentet for øllet) kan processen fremskyndes, så den bliver op til fem gange hurtigere end hvor der bruges luft. Air Liquide leverer Aligal 3 (oxygen i levnedsmiddelkvalitet), som overholder EU’s forordninger om fødevaretilsætningsstoffer (E948). Alt efter hvordan kunden skal bruge produktet, kan oxygen leveres i flasker, batterier eller tank.
Support
”Vi leverer altså gas og udstyr til fødevareproduktion, men vi bidrager også med viden og erfaring for at yde bryggerierne fuld support. Vi hjælper med at sikre, at øllets duft og smag bevares, og at skummet bliver perfekt”, afslutter Mats.
Bryggerier – uanset størrelse - som er interesserede i support fra Air Liquide, er velkomne til at kontakte os.