Air Liquide i Norden
Vi hjælper vores kunder med at få det optimale ud af gasteknologiens enestående muligheder. Fra indledende behovsanalyse, prøvekørsel, installation og uddannelse frem til en optimalt tilpasset proces. Vi tilbyder også en række tjenesteydelser, blandt andet service og vedligeholdelse, som er tilpasset kundernes behov.
Air Liquide i Danmark er medlem af Air Liquide-koncernen
Air Liquide-koncernen er verdens førende leverandør af gasser, teknologi og tjenesteydelser til industrien og sundhedsvæsenet. Virksomheden er repræsenteret i 73 lande, har ca. 67.100 medarbejdere og over 3,9 millioner kunder og patienter. Oxygen, nitrogen og hydrogen er små molekyler, som er grundlaget for liv, stof og energi. Disse gasser udgør hjørnestenene i Air Liquides videnskabelige arbejde og har været kernen i koncernens virksomhed, siden den blev grundlagt i 1902.
Air Liquide Danmark A/S er en del af Air Liquide-koncernen. Sammen med vores søsterselskaber i Sverige, Finland og Norge indgår vi i en fælles nordisk organisation. Det betyder, at vi har ressourcer til at tilbyde vores kunder en meget høj grad af service, også på tværs af landegrænserne.
Vi hjælper vores kunder med at få det optimale ud af gasteknologiens enestående muligheder. Fra indledende behovsanalyse, prøvekørsel, installation og uddannelse frem til en optimalt tilpasset proces. Vi tilbyder også en række tjenesteydelser, blandt andet service og vedligeholdelse, som er tilpasset kundernes behov.
Takket være strategisk placerede produktionsenheder, vores effektive transportorganisation og flere end 350 forhandlere leverer vi hurtigt og sikkert over hele Norden.
Vores ambition
Det er Air Liquides ambition at være førende i branchen, levere langsigtet vækst og bidrage til et bæredygtigt samfund.
Vores strategi
Vores kundefokuserede forandringsstrategi har til formål at skabe lønsom og langsigtet vækst. Den bygger på virksomhedsoptimering, nøje udvalgte investeringer, åben innovation og en netværksorganisation, som gennemsyrer alle vores selskaber i hele verden.
Safety first
En af hjørnestenene i alle Air Liquide-selskaber i hele verden er sikkerhed generelt og især sikker gashåndtering.Safety first gennemsyrer hele vores virksomhed og står bogstaveligt altid øverst på dagsordenen både på vores interne møder og i mødet med dig, som er kunde.
Innovationer
I Air Liquide-koncernen er innovationer en hjertesag, som gennemsyrer hele strategien. Vi fornyer konstant vores virksomhed og forudser de udfordringer, som dukker op på markederne, samtidig med at vi åbner nye markeder for at skabe nye vækstmuligheder. Air Liquide udvikler også innovationer, som gavner samfundet, idet vi udforsker nye teknologier, som imødekommer vores kunders og patienters behov.
Air Liquide-koncernens forskning omfatter bioressourcer, elektronik, membraner, forbrænding med oxygen, proceskontrol, logistik, brintenergi m.m.
Bæredygtig udvikling
Air Liquide tilbyder løsninger med industri- og specialgasser, udstyr og tjenesteydelser, der anvendes til en række forskellige applikationer, og som beskytter miljøet, fx udslipskontrol, vandbehandling og affaldshåndtering.
Air Liquides historie i Danmark
Der er sket meget, siden franskmanden Georges Claude første gang adskilte luften i dens bestanddele. Her er nogle vigtige datoer i Air Liquides danske historie.
1902
- Det lykkes franskmanden Georges Claude at adskille luften i dens bestanddele.
- Georges Claude og Paul Delorme grundlægger Air Liquide i Frankrig.
1910
- Firmaet Hede Nielsen i Horsens bliver grundlagt.
1970
- Air Liquide overtager aktiemajoriteten i Dansk Ilt & Brint.
1992
- Air Liquide køber 43% af aktierne i Hede Nielsen, som fusioneres med Dansk Ilt & Brint under navnet Hede Nielsen.
- Luftgasfabrik i Hedensted.
1999
- Hede Nielsen indgår i en fælles skandinavisk organisation sammen med Air Liquides datterselskaber i Sverige og Norge.
2001
- Hede Nielsen bliver 100% ejet af Air Liquide.
2003
- Hede Nielsen bliver til Air Liquide Danmark.
2004
- Air Liquides skandinaviske organisation udvides med Air Liquides datterselskab i Finland og bliver dermed nordisk.
2011
- Luftgasfabrik i Kalundborg.
Air Liquides "Stories"
Læs mere om Air Liquides forretning i vores "Stories"! Artiklerne her har et dybdegående indhold, og emnerne vedrører de forskellige brancher, der anvender vores produkter; gasser, udstyr og tjenester. Her finder du vidnesbyrd fra individuelle kunder, artikler om medarbejdernes karriereveje og solide råd om, hvordan du kommer videre inden for et specifikt område relateret til gasser.