Fryst sparris

Køle- og fryseprocesser

Fryst sparris

Kølning

Air Liquide leverer gasser og en række forskellige tjenesteydelser til køling, som gør det muligt at bevare kvalitet og friskhed hos forskellige fødevarer, og som opfylder fødevareindustriens høje krav til hygiejne og kvalitet. Vi skræddersyr en løsning, som dækker dine behov, uanset om det gælder bevarelse af fødevarens kvalitet under formaling og blanding med tøris eller transport af temperaturfølsomme fødevarer med køletransport. Vores løsninger følger fødevareindustriens høje krav til hygiejne og kvalitet.


Frysning

Air Liquide er altid på forkant med udviklingen, når det gælder teknologi til frysning og transport af frosne fødevarer. Vi leverer det udstyr og den support, du skal bruge til din fryseapplikation, og vores eksperter rådgiver dig, uanset størrelsen og kompleksiteten af din proces.


Totalløsning til køling og frysning 

Air Liquide har totalløsninger, der omfatter gas, udstyr og teknisk support til køling og frysning af fødevarer. Vi hjælper dig med at definere og opnå de resultater, du ønsker at opnå.

Nexelia til køling og frysning af fødevarer er en totalløsning, der omfatter levering af Air Liquides levnedsmiddelgasser ALIGAL 1 og 2, applikationsudstyr og teknisk support samt et skræddersyet Performance Service-program, der optimerer din fødevarelproces. Denne løsning er til dig, der ønsker konkurrencedygtige omkostninger til køling eller frysning af fødevarer.

Kryogen køling og frysning er et konkurrencedygtigt alternativ
Ændrede madvaner hos forbrugerne og stigende priser på både levnedsmiddelråvarer og brændstof betyder, at du som fødevareproducent må fokusere på innovationer og på at holde dine omkostninger nede. Processer, der involverer kryogen køling og frysning af levnedsmidler, er et konkurrencedygtigt alternativ med hensyn til produktivitet, fleksibilitet og omkostninger, uden at du behøver at gå på kompromis med levnedsmiddelsikkerhed og produktkvalitet.

En totalløsning med ALIGAL gas kan give dig følgende:

  • Testkørsler og test med frysetunneler eller frysere
  • Installation af gastank med automatiske leveringer
  • Installation af gasledning mellem tank og forbrugssted
  • Udlejning eller salg af frysetunnel eller fryseskab
  • Deltagelse ved opstart til tuning af processen
  • Uddannelse af dine medarbejdere

 

Kryomekanisk frysning

Cryo tunnel easy-load

Air Liquide tilbyder flydende nitrogen eller kuldioxid i fødevarekvalitet til anvendelse sammen med mekanisk frysning for at øge kapaciteten i den mekaniske fryser. Denne metode kan give et forbedret afkast, samtidig med at man bevarer fugtindholdet og minimerer forekomsten af skader på våde eller klæbrige produkter. Vores specialister har udviklet en række applikationer til at forbedre mekaniske fryseprocesser ved hjælp af integrerede systemer, fx frysetunneller eller dybfrysere, som hurtigt danner en skorpe på fødevaren og indkapsler fugten.

Cryo-coating

IQF pasta

Cryo-coating er en omkostningseffektiv batchproces, som anvendes, når fødevareprodukter skal dækkes med forskellige typer overfladelag, fx bagerprodukter, pasta, kød eller skaldyr. Vores specialister forstår vigtigheden af hurtige produktionscyklusser, coating af høj kvalitet og coatingens tykkelse. Vores løsning sikrer, at du får en hurtig og jævn coating, samtidig med at produktets kvalitet og attraktive udseende bevares.

Skalfrysning & skiveskæring

skinka skivning

Air Liquide har en løsning, som anvender flydende nitrogen eller kuldioxid til skalfysning i forbindelse med skiveskæring. Løsningen er fleksibel og kan integreres med den eksisterende proces til skiveskæring og emballering af fx kød, fisk og ost. Det gør, at du kan reducere svind og opnå forbedret hygiejne, afkast og udseende på produktet. Ved at erstatte manuel skiveskæring med en automatisk skiveskæringsproces an du desuden øge skærehastigheden med hele 50 %.

IQF-frysning

IQF viande

Air Liquide tilbyder avancerede immersionsfrysere og frysetunneller, der egner sig til en række produkter, fx bagværk, frugt og grøntsager, skaldyr og færdigretter. Vores IQF-løsninger (Individual Quick Freezing) fjerner risikoen for, at de frosne produkter klumper sig sammen, og letter portionsdeling og blanding af forbehandlede frostvarer, fx små klæbrige produkter som frugt.

Air Liquide har en omfattende viden om IQF og har udviklet løsninger med nitrogen eller kuldioxid, som er både innovative og lette at skræddersy.

Kølning under transport

Glace carbonique

Air Liquide tilbyder løsninger til køling og frysning med tøris eller kuldioxid (CO2). Transport af fødevarer, det vil sige alt fra gourmetis til færdigretter, med en ubrudt kølekæde kræver præcision. Køletransport skal tage hensyn til transportafstand, madtype og omladningsperioder.

Cryogenic bottom injection - temperaturkontrol

färs

Cryogenic bottom injection er en velegnet løsning til temperaturkontrol af kød, skaldyr, dej og en række andre forarbejdede fødevarer, når disse blandes, æltes eller formales. Air Liquide tilbyder Injector CB3, der følger HACCP og er let at rengøre.

Air Liquides innovative teknologi sprøjter enten flydende nitrogen eller flydende kuldioxid ind i bunden af fx blandemaskinen for at sikre, at gassen trænger ordentligt ind i processen, hvilket giver en bedre temperaturkontrol og formgivning.

Vores løsninger kombinerer fødevaregasser af høj kvalitet med optimalt designet udstyr, som giver en ensartet og hurtig køling via flere indsprøjtningssteder, hvilket øger både processens effektivitet og kvalitet.

Cryogenic top injection - temperaturkontrol

cryogenic

Air Liquide tilbyder et top injection-system, som anvender kuldioxid til køling af bagværk, kød, skaldyr og forarbejdede fødevarer. Den enkle løsning skaber en beskyttende atmosfære, når produkterne blandes eller røres sammen, og gør det muligt at kontrollere temperaturen.

Et snehorn til kuldioxid, som monteres oven på blandemaskinen, forvandler kuldioxiden til sne, som drysser ned over fødevareprodukterne. Sneen blandes nemt med produkterne og giver en umiddelbar kølende effekt. Da kuldioxidsneen omdannes til gas, tilfører den ikke øget væske til produktet. 

Kuldioxid kan desuden fungere som beskyttelse mod bakterier og svamp i visse fødevareprodukter.

Pris - produktforespørgsel?

Skal vi hjælpe med at finde den rigtige gasblanding til dig? Og til den rette pris? Indsend dine oplysninger - så vender vi tilbage hurtigst muligt.