”Jeg er nødt til hele tiden at blive bedre”

02/08/2021

Olga Zouboff

Olga Zouboff trives godt i sit job hos Air Liquide: ”Jeg er nødt til hele tiden at blive bedre, og samtidig får jeg god opbakning. Der sker hele tiden noget nyt, så arbejdet er altid spændende”, siger Olga.

”Da jeg skulle læse videre valgte jeg en sprog- og handelsuddannelse, og derefter en masteruddannelse i lederskab. Måske ikke den mest indlysende uddannelse på en industriel arbejdsplads som Air Liquide”, siger Olga.

Tekniske og økonomiske udfordringer

Inden Olga begyndte hos Air Liquide havde hun allerede en succesrig karriere bag sig i virksomheden ENGIE. ”I mine første år hos ENGIE deltog jeg i en jobrotation for at få kendskab til virksomhedens forskellige afdelinger. Herefter arbejdede jeg som Gas Transport Manager i nogle år, indtil jeg fik en stilling hvor jeg havde ansvaret for at optimere virksomhedens kraftværk”, fortæller Olga.

”Arbejdet havde en teknisk side – man var for eksempel tvunget til at tage hensyn til begrænsninger i produktionskapaciteten – og en økonomisk side med ”make or buy”-beslutninger om hvorvidt vi skulle producere el eller købe den på markedet”, fortsætter Olga.

”Efter otte år hos ENGIE følte jeg mig parat til en ny udfordring. Jeg arbejdede et år som freelance konsulent, men bestemte mig til slut for at blive lønmodtager igen. Lidt senere kom jeg så til Air Liquide gennem et rekrutteringsbureau og begyndte at arbejde her i januar 2019”, siger Olga.

SIO Performance Center

Olga arbejder i energiafdelingen på SIO Performance Center i Bruxelles. ”SIO står for ”Smart & Innovative Operations”. Afdelingens hovedmål er at styre og udnytte vores produktionsaktiver på bedste vis og forbedre kundeoplevelsen. Jeg og mine kolleger fokuserer på virksomhedens energistrategi”, fortæller Olga.

”I mine arbejdsopgaver indgår nøje overvågning af energireguleringen så vi kan bedømme og følge op på hvordan den påvirker vores aktivitet. Jeg har det også rigtig godt med at være involveret i forskellige projekter med vedvarende energi, hvad der er én af vores foranstaltninger for at nå koncernens klimamål”, fortsætter Olga.

”I det hele taget er mine arbejdsopgaver så varierende, at der ikke er to dage der ligner hinanden. Samarbejdet med mine kolleger – tre kvinder og tre mænd – fungerer virkelig godt. Der er en hyggelig afslappet atmosfære og holdånden er i top!”, siger Olga.

Balance mellem arbejde og privatliv

”Hvis man vil have succes i en så innovativ virksomhed som Air Liquide skal man kunne håndtere alle slags udfordringer og tilegne sig stor teknisk viden. Det er også grunden til at jeg trives så godt her: jeg er nødt til at blive bedre hele tiden og får samtidig god støtte. Der sker hele tiden noget nyt, så arbejdet er altid spændende”, siger Olga.

”Det er ikke altid let at få god balance mellem arbejde og privatliv, navnlig når man som jeg er mor til to børn. Men hos Air Liquide fungerer det fantastisk godt, og det bunder i høj grad i den fleksibilitet vi har her. Hvis jeg for eksempel er nødt til at tage en halv dag fri, fordi mit barn er sygt, er det ikke noget problem. Det skaber et hyggeligt og konstruktivt arbejdsmiljø der er godt både for arbejdet og privatlivet”, slutter Olga.

Kontakt os