Ikke kun gasleverancer – med tjenesteydelserne bliver det sikkert, effektivt og lønsomt

26/11/2020

Air Liquide services
“Vi stræber efter at skabe en win-win-relation til vores kunder”.

Man kunne tro, at der ikke var nogen mening i at sammenligne gas i flasker fra forskellige gasleverandører. Produkterne ser ud til at være nærmest identiske, og det, der muligvis adskiller dem, er prisen. Men i praksis er det meget mere end det...

Gas i flasker består af to dele: indholdet (gassen) og emballagen (flasken). Kvaliteten af disse to dele skal naturligvis modsvare kundens forventninger, men det er tjenesteydelserne de forskellige steder, der virkelig kan afgøre, hvilken leverandør kunden ender med at vælge.

Tjenesteydelser

“Gas i flasker handler ikke kun om selve produktet og flaskens udformning; det er også vigtigt, at udstyret og tjenesteydelserne de forskellige steder fungerer gnidningsløst,” påpeger Malou Lindberg, Industrial Merchant Packaged Gases & Specialty Gases Director, med ansvar for industrigasser og specialgasser i flasker hos Air Liquide Norden. “Med vores tjenesteydelser kan du fx forbedre sikkerheden for det personale, der håndterer gassen, eller øge effektiviteten i din proces.”

“Air Liquides tjenesteydelser omfatter alt fra selve gasleverancen til vedligeholdelse, ekspertviden og sporbarhed af flasker. Med andre ord alt, hvad der kræves for at kunne anvende vores gasser så sikkert, effektivt og lønsomt som muligt,” fortsætter Malou Lindberg. “Desuden skræddersyr vi gerne tjenesteydelserne efter kundens ønsker. Kort sagt, vi stræber efter at etablere en win-win-relation til vores kunder, som både vi og kunden har glæde og nytte af.”

Læs mere om Air Liquides tjenester.

Gas med forskellig renhed

Hvis man skal sammenligne forskellige typer af kvalitet for de almindeligt forekommende gasser som oxygen (ilt), nitrogen (kvælstof), argon eller helium, ligger forskellene i, hvor ren gassen er. Dette kan være vigtigt og bestemmes ud fra, hvordan gassen skal anvendes.

“Air Liquide leverer gasser af høj kvalitet med stor renhedsgrad. Vi tilbyder sågar skræddersyede gasser, hvor kundens specifikke behov bestemmer produktets indhold,” fortsætter Malou Lindberg. “Disse produkter kan være ret komplekse. I Norden kan vi fremstille gasblandinger med op til 6 komponenter. Vi har desuden mulighed for at bestille gasblandinger med mere end 10 forskellige komponenter fra produktionsenheder, som Air Liquide driver i lande uden for Norden”.

Flasker i forskellige størrelser

“Flasker fås i en lang række forskellige størrelser og udformninger fra 1 til 50 liter (vandvolumen),” fortæller Malou Lindberg videre. “Air Liquide tilbyder også flaskebatterier med mellem 8 og 20 større sammenkoblede flasker, som henvender sig til gasbrugere, der har behov for større gasvolumener til deres virksomhed. Flaskerne har forskellige fyldetryk, fra 16 bar til 200 bar.”

“På det danske marked er vi begyndt at levere visse produkter i 300-barflasker, fx argon og en argonblanding, der anvendes som beskyttelsesgas ved svejsning. Det højere tryk indebærer, at gassen kan lagres på mindre flasker end tidligere, og at der ikke er behov for at udskifte flasken så ofte”.

Kontakt os