Hvad er svejsning?

Svejsning er en sammenføjningsproces, hvor den metalliske forbindelse mellem svejse­stykkerne sker ved opvarmning af grundmaterialet til smeltepunktet ved hjælp af en energi­kilde.
Svejsning er en lokal, metallurgisk proces, som indebærer en ændring i svejsesømmens kemi­ske sammensætning samt en lokal varmebehandling, som giver en krystalstruktur, der er afhængig af både den kemiske sammensætning og af varmebehandlingen. Målet er at opnå egenskaber i svejsesømmen, som er mindst lige så gode som grundmaterialets egenskaber. Svejseprocessen bevirker dannelse af forskellige zoner. 

• Smeltezonen: I denne zone bliver metallet fly­dende, og der sker ændringer i den kemiske sammensætning. Efter størkning afhænger den metalliske struktur af afkølingstiden.
• Den varmepåvirkede zone (Heat Affected Zone): En større eller mindre zone, som grænser op til smeltezonen, og som påvirkes af temperaturen uden at smelte. Sammen med den efterfølgende afkøling medfører denne opvarmning større eller mindre strukturforandringer i grundmaterialet. Strukturforandringerne betinges af metallets kemiske sammensætning, opvarmningsforløbet og afkølingshastigheden. 
• Smeltelinien: Grænsefladen mellem smeltezonen og den varmepåvirkede zone.
• Den upåvirkede zone eller grundmaterialet: En zone efter den varmepåvirkede zone, hvor metallet ikke opvarmes til så høj en temperatur, at det medfører strukturforandringer. Svejsningen har ingen metallurgisk effekt i denne zone

Korte tider og begrænset udbredelse er afgørende for de termiske forhold: 

• Temperaturen øges hurtigt
• Maks.-temperaturen kan kun opretholdes i meget kort tid
• Afkolingshastigheden er stor, da den punktvise opvarmning giver en stor temperatur­forskel mellem de varme og kolde områder.

Svejsningens termiske forløb bestemmer den metallurgiske struktur i svejsningens forskellige zoner. Afhængig af materialets kemiske sammensætning kan et hurtigt termisk forløb give en skør struktur eller modsat en blød og plastisk struktur. 

Det termiske forløb afhænger af en række parametre: 

• Svejseprocessen: Jo mere koncentreret energien tilføres, desto større bliver afkølingshastig­heden.
• Svejseenergi (strækenergi, energiinput): Tilført energi pr. længdeenhed afhænger af strømstyrke, spænding og svejsehastighed. Jo større energiinput, desto mindre afkølingshastighed.
• Materialet: Jo mere varmeledende et materiale er, desto større er afkølingshastigheden, og derfor kræves der et storre energiinput.
• Pladetykkelse, svejsesømmens udformning, montageform: Jo større metalmasse der svejses, desto større bliver afkølingshastigheden.
• Forhøjet arbejdstemperatur: Ved forvarmning kan temperaturforskellen mindskes, hvilket giver lavere afkølingshastighed.

Følgende faktorer er vigtige for svejsearbejdet:

• Grundmaterialet og dets mekaniske egenskaber, korrosionsbestandighed, vægt etc.
• Forholdet mellem tilsatsmateriale og beskyttelsesgas påvirker den kemiske sammensætning i smeltezonen. Valget af tilsatsmateriale bestemmes af grundmaterialet og kravene til svejsesømmens egenskaber.
• Svejseenergien bestemmer det termiske forløb, som afgør strukturen i smeltezonen og i den varmepåvirkede zone.