Ti tips til en vellykket fest!

12/11/2018

tips for a great party
Mangler du gode idéer til din fest?

Her får du nogle nyttige tips som kan gøre din næste fest helt igennem vellykket!

Tip 1 – Fest hjemme?

Så er der brug for en del forberedelser! Begynd med at flytte alle skrøbelige og unødvendige ting ad vejen. Flyt møblerne, så dine gæster tydeligt kan se, hvor dansegulvet er, og hvor de kan finde mad og drikke. Hvis du har have eller et andet egnet udendørsområde – så udnyt det til festen! Overvej, om du har brug for et festtelt, parasoller, belysning, gasvarmeovn eller lignende, alt afhængigt af vejr og årstid.

Tip 2 – Sig det med balloner!

tips for a great party

Vælg et tema for din fest – hvorfor ikke 'Disco Deluxe', 'Karneval' eller 'Hvid fest'! Brug 'bogstavballoner' i fine farver, der matcher dit tema! Det giver et indbydende førstehåndsindtryk, når gæsterne ankommer. Dine gæster kommer sikkert til at tage en masse billeder under festen og lægge dem ud på Instagram, Facebook m.m. Hvis du køber dine balloner i forvejen og tager billeder af dem, kan du endda bruge dem på din indbydelse! Bogstav- og talballoner passer desuden perfekt til bryllupper og fødselsdage.

Tip 3 – Sammenskudsgilde

Føler du ikke for at stå i køkkenet, men vil alligevel gerne have noget andet end cateringfirmaernes typiske udbud? Så kan et sammenskudsgilde være løsningen – bed gæsterne om at medbringe en hjemmelavet ret. Anfør i indbydelsen, hvilken type ret (forret, dessert osv.) hver gæst skal medbringe, så bliver det med garanti en velsmagende og vellykket menu.

Tip 4 – Musik

En fest uden musik er ... ikke så festlig. Hvis du gerne vil have, at dine gæster skal danse og have det sjovt, kan du bede dem om – inden festen – at maile dig deres egne lister over de fem bedste dansenumre nogensinde (efter deres smag). Derefter sætter du numrene sammen til en spilleliste til din fest, på Spotify eller YouTube, så er sagen klar!

Tip 5 – Hyr en professionel

Hvorfor ikke hyre en danselærer og give gæsterne en gruppelektion i dans? Vælg hits som 'Macarena' og 'Ketchup Song', så bliver der garanteret mange gode grin i aftenens løb. Film det hele, og del det, så I kan grine ad det, også efter festen!

Tip 6 – Børnefødselsdag

tips for a great party

Børn elsker både balloner og slik, så hvorfor ikke kombinere de to ting! Du får brug for: hvid akrylmaling, en pensel, tomme paprullerfra indpakningspapir eller plakater, balloner, plastfolie, tape, stofbånd, saks og sodavandsdåser.

  • Mal rullerne hvide, og lad dem tørre.
  • Pust ballonerne op, og bind dem sammen.
  • Klip et stykke af båndet, så det er noget længere end rullen.
  • Bind den ene ende af båndet fast i ballonen og den anden ende i sodavandsdåsen.
  • Træk dåsen igennem rullen, og træk den ud i den anden ende.
  • Fastgør båndet med tape på indersiden af rullen, så ballonen sidder tæt imod rullen.
  • Pak ballonen ind i folie, og lad dåsen være bunden af rullen, så “køllen” bliver stabil.

Tip 7 – Karneval

Når gæsterne er udklædte, løftes stemningen automatisk ved alle typer fester. Nu kan gæsterne slå sig løs, også når de ikke er på dansegulvet. Vil du gøre det let for dine gæster? Lad dem ankomme til en 'markedsbod' og en sæk med gammelt tøj og tilbehør, som du deler ud til dem. Det kan blive en perfekt kombination, hvis du også har et tema!

Tip 8 – En klistret affære

Giv alle et sæt sjove klistermærker. Tanken er, at gæsterne skal forsøge at sætte klistermærkerne fast på hinandens ryg i smug. Den, der først har held med at sætte alle sine klistermærker på de andre uden at blive opdaget, vinder. Selvfølgelig er det barnligt, men det bliver det ikke mindre sjovt af.

Tip 9 – Bobler

tips for a great party

Ingen fest uden bobler! Lav 'bobler' ud af balloner. Sæt balloner i forskellige størrelser – måske i forskellige pastelnuancer – fast på væggen, eller hvor det passer bedst. Det er en god måde at pynte dit buffetbord eller bordet, hvor du serverer bobler!

Tip 10 – Få festen at vare længere

Alting har en ende, selv en vellykket fest. Sig farvel på en sjov måde ved at give gæsterne en lille gave, når de går hjem, måske en ballon? Lav takkekort, hvor du skriver en personlig besked. Beskriv, hvor gæsterne næste dag kan downloade billeder og film fra festen. Du kan også lægge en gæstebog frem, hvor alle kan skrive noget personligt om festen. På den måde bliver det en mindeværdig aften for dig også.

Køb din gas her!

Kontakt os