Green Origin-gas – investering i et bæredygtigt miljø

19/05/2020

Eco origin / Green origin
Til produktion af gasser inden for Green Origin-programmet anvendes kun vedvarende energi fra vind- og vandkraft i Norden.

I dag lægger de fleste virksomheder stor vægt på miljøet. Det bunder dels i en ægte omtanke for miljøet og et ønske om at blive mere bæredygtige, dels i strategiske beslutninger om at opfylde kundernes stadigt stigende efterspørgsel efter bæredygtige produkter. Hos Air Liquide har omtanke for miljøet altid spillet en vigtig rolle for vores forretning. Derfor har vi skabt Green Origin-konceptet.

Green Origin-konceptet

I livscyklussen for oxygen, nitrogen, argon og kuldioxid stammer den primære klimapåvirkning fra den energi, der bruges til at producere gasserne, og fra CO2-udledningen fra transporterne. Til produktion af gasser inden for Green Origin-programmet anvendes kun vedvarende energi fra vind- og vandkraft i Norden. Desuden bliver al CO2-udledningen fra transporterne 100 % klimakompenseret via projekter, som er godkendt af Gold Standard Foundation. Derfor er Green Origin-gasser (nitrogen, oxygen, argon og kuldioxid, alle i flydende form) praktisk taget klimaneutrale. 

"Vi er glade for, at mange af vores kunder har taget alternativet Green Origin til sig", siger Lena Åberg, HSEQ-chef (Health, Safety, Environment & Quality) hos Air Liquide. "I de fleste tilfælde ser de Green Origin-programmet som en god og enkel måde at mindske deres CO2-udledning på."

Forretningsmæssig værdi som bonus

For de fleste kunder er Green Origin en investering i et bæredygtigt miljø, som også forbedrer deres eget miljømæssige image. "Der hersker ingen tvivl om, at Green Origin også har en forretningsmæssig værdi for virksomheden. Green Origin passer perfekt til virksomheder, der ønsker at differentiere sig ved på en tydelig og gennemsigtig måde at være mere bæredygtige."

Air Liquides Green Origin-program understøttes af internationale ISO-standarder. På den måde kan kunder og andre interessenter være sikre på, at Green Origin-konceptet er pålideligt. "DGE foretager en granskning hvert år for at kontrollere, at vores Green Origin-alternativ lever op til reglerne", forklarer Lena Åberg. "Når granskningen foreligger, får vi en valideringserklæring fra DGE, som vi sender til vores Green Origin-kunder. Vi sender også en sammenfatning af deres bidrag til at mindske klimaforandringerne. Sammenfatningen viser, hvor meget gas vi har leveret pr. tank, og den mængde CO2, der er blevet klimakompenseret".

"Vi mener, at Green Origin-programmet er yderst relevant."

Air Liquide kontaktede DGE, en konsulentvirksomhed, der arbejder med bæredygtighed på miljøområdet, for at få hjælp til Green Origin-programmet.

"Air Liquide er en ret unik virksomhed set ud fra et miljøperspektiv", siger Nan Kjellberg fra DGE. "De bruger luft som råmateriale, så der er ingen miljøpåvirkning i det. Desuden genbruges gastankene igen og igen. Også her er miljøpåvirkningen begrænset. Derfor fokuserer Air Liquide sit miljøarbejde på den energi, virksomheden bruger til at producere og transportere sine gasser. Vi mener, at Green Origin-programmet er yderst relevant, fordi det klimakompenserer for disse aktiviteter."

DGE udfører en årlig gennemgang af Green Origin-programmet for at sikre, at metoderne stadig er gyldige, og at både data og kommunikation vedrørende konceptet er korrekte. "Under vores årlige gennemgang kontrollerer vi produktionsdata, lagring på stedet, påfyldning, transport og leverancer samt de mængder vedvarende el, der indkøbes, og klimakompensationen i programmet. Vi besøger også et af Air Liquides produktionsanlæg for at tjekke, at datakilderne er pålidelige".

Kontakt os