Arronet valgte en argon/helium-blanding og opnåede en hurtigere svejsning af aluminiumsbåde

08/06/2021

Arronet båtar
Skiftet fra ren argon til en argon/helium-blanding blev en positiv oplevelse for bådproducenten Arronet.

Den svenske bådproducent Arronet Teknik AB fik et godt råd af Air Liquides svejseekspert: "Anvend en svejsegasblanding med argon og helium i stedet for ren argon!" Som sagt så gjort – resultatet blev en bedre indtrængning i materialet og pænere svejsninger, men først og fremmest en hurtigere produktion.


"Vi er eksperter i at bygge både, men vores gasleverandør er ekspert i svejsegasser", konstaterer Håkan. Derfor sætter vi stor pris på de tips, vi får fra Air Liquides svejseekspert. Vi er altid åbne for nye metoder, som kan gøre vores arbejde endnu bedre, og næste trin kunne være en snak om at svejse helt oxidfrit eller sodfrit, som vi kalder det".

Arronet svejser delene til sine aluminiumsbåde sammen vha. både svejserobotter og manuel svejsning, som udføres af virksomhedens 15 heltidsansatte svejsere. For et par år siden investerede virksomheden også i en ny plasmamaskine, som kan skære i plasma, bore små huller og lave markeringer til ombukslinjer og montering.

Fra starten anvendte Arronet Air Liquides standardgas ARCAL Prime, som er ren argon, men så kom Air Liquides svejseekspert på besøg hos Arronet, og han foreslog, at man skulle bruge svejsegasblandingen ARCAL 35, som består af argon tilsat helium. Arronet tog taknemmeligt imod det gode råd og bemærkede inden længe fordelen. Det viste sig, at ARCAL 35 giver en bedre indtrængning i aluminiummet, og at man ved svejsning i svejsemaskiner nu kan svejse hurtigere og med et bedre resultat. Når man svejser manuelt, bruger man dog stadig Prime.

En sikker båd, der holder hele livet

Arronet Teknik AB har et omfattende sortiment af aluminiumsbåde, som virksomheden hele tiden udvikler og forbedrer. Seneste nyt er, at alle bådmodellerne med kahyt nu har fået gummiophængte styrehuse.

"Vores filosofi er, at køberen skal have sin Arronet-båd hele livet! Det skal være nemt og sjovt at sejle i sin båd, og den skal være nem at holde, hurtig og af høj kvalitet. Det er vigtigt med smarte detaljer, som virker", mener Håkan fra Arronet.

Arronet har i alt 40 ansatte. På et nybygget værft på over 5.000 kvadratmeter seriefremstiller man over 200 aluminiumsbåde om året. Når man starter på en båd, er den altid bestilt og udstyret efter en specifik kundes ønsker.

De både, som produceres af Arronet, er fuldsvejsede og har et forstærket skrog i saltvandsbestandigt marinealuminium. Det gør bådene stærke, sikre og vedligeholdsfrie og dermed klar til havets udfordringer i form af vejr, vind og så meget is, som bådens vægt formår at bryde.

"Sikkerhed er vigtig for os, og vores både bygges til at klare krævende forhold", fremhæver Håkan. De er forsynet med luftpuder og flyder derfor, selvom skroget skulle ske at blive fyldt med vand.

Både til politiet og redningstjenesten

Allerede i 1992 startede brødrene Håkan og Niklas fra Arronet deres familieforetagende Arronet Teknik AB. De begyndte i det små med at producere forskellige typer af metalprodukter. I dag, 27 år senere, er Arronet en markedsførende virksomhed, som producerer aluminiumsbåde til både privat- og erhvervskunder som f.eks. politiet og redningstjenesten.

Arronet ligger smukt ved havet i Öregrund i Norra Roslagen, Sverige, ca. 130 km fra Stockholm, 80 km fra Uppsala og 90 km fra Gävle. Aluminiumsbådene fremstilles i Öregrund og leveres i og uden for Sverige. De to brødre var de stolte modtagere af prisen som årets virksomhed i kommunen Östhammar i 2011.

Kontakt os