Ændringen til Air Liquides ARCAL 10-blanding gav øget produktionshastighed og bedre kvalitet!

01/07/2021

BH Svets
BH Svets fik et godt råd af Air Liquides svejseekspert

BH Svets AB er et privatejet svensk selskab, der ligger i Habo, en lille by lidt over en kilometer nord for Jönköping. Virksomheden har specialiseret sig i svejsearbejde af høj kvalitet for bl.a. EatGood Sweden AB, der sælger ovne til sundhedsvenlig friturestegning.

EatGood Sweden AB markedsfører Ligthfry-ovne, der er baseret på den såkaldte  Air Fry-teknologi, hvilket betyder, at du steger med damp og varm luft i stedet for at stege i olie. Ovnen er fremstillet til brug på restauranter, i storkøkkener og på barer og caféer, og den sælges i Europa, Nordamerika, Mellemøsten, Australien, New Zealand og kommer snart i Sydamerika.

Oxidering kræver efterbehandling

BH Svets AB medvirker ved produktionen af de forskellige modeller af Lightfry, nærmere bestemt ved sammensvejsningen af de forskellige dele af ovnene. "Da vi begyndte at svejse ovne, brugte vi ren argon som beskyttelsesgas", forklarer Benny Honkala, som ejer BH Svets. "Det fungerede godt, men i det lange løb blev hele arbejdsprocessen tidskrævende, fordi der ved brug af ren argon kræves meget efterbehandling for at eliminere den oxidation, der opstår på stålet under svejsning."

Små justeringer gav store forbedringer

Derfor foreslog Air Liquides svejseekspert, at BH Svets skulle vælge gasblandingen ARCAL 10 i stedet for ren argon. Gasblandingen består af 97,6% argon og 2,4% hydrogengas (H2), og selv om det kan se ud som en lille ændring, bliver resultatet efter svejsningen betydeligt bedre.

BH Svets

"Siden vi begyndte at bruge ARCAL 10, forekommer der ikke længere oxidation", fortsætter Benny Honkala. "Behovet for efterbehandling er således mindsket, hvilket betyder, at vi sparer både tid og penge. Finishen på svejsningerne i ovnene bliver pænere, hvilket gør slutproduktet mere attraktivt. Så jeg kan virkelig bekræfte, at skiftet til Air Liquides ARCAL 10 betød, at vi forbedrede både vores produktionshastighed og kvalitet betydeligt."

Siden starten af 1980'erne, da BH Svets AB startede sin virksomhed, har selskabet været kunde hos Air Liquide. "Vi valgte Air Liquide helt fra starten. Samarbejdet har altid fungeret godt, og vi er meget tilfredse med den tekniske support, vi får hos Air Liquide", konkluderer Benny Honkala.

Luft er den nye olie

Tilbage til Eatgood Sweden! På virksomhedens hjemmeside kan du læse, at forretningsidéen er "at udvikle teknologi og produkter, der muliggør sundere tilberedning af traditionelle fødevarer, uden at folk behøver ændre deres vaner."

Lightfry-ovnen bruger ikke fritureolie.  Ikke desto mindre er der ingen forskel i hverken smag eller sprødhed på de pommes frites, der steges i en Lightfry-ovn, sammenlignet med de pommes frites, der er stegt med olie i en traditionel frituregryde. Forskellen er, at pommes frites, der er stegt i Lightfry-ovnen, indeholder næsten 60 % mindre fedt. Hertil kommer, at Lightfry-ovnen er meget hurtig, og den kan også bruges til at lave friturestegte snacks som f.eks. mozzarella-sticks, kyllingenuggets og mange andre fødevarer. Ovnen har desuden den fordel, at brugen af den ikke indebærer de risici, der er forbundet med friturestegning med brug af kogende olie. Den kræver enklere og billigere ventilationsløsninger og er mere omkostningseffektiv i drift (intet køb af olie og lavere elforbrug). Derudover er det naturligvis bedre og sundere for slutbrugerne at spise mad, der er stegt med luft.

Mere om ARCAL-gasserne

ARCAL 10-blandingen er kun én i rækken af de mange ARCAL-beskyttelsesgasser fra Air Liquide, der anvendes til MIG-, MAG- og TIG-svejsning. ARCAL-programmet består desuden af fire standardiserede produkter, der dækker en stor del af de mest almindelige svejseopgaver, samtidigt med at det indeholder en såkaldt teknisk linje med gasblandinger til bestemte områder, hvor ARCAL 10 indgår. Gasserne leveres på gasflasker i forskellige størrelser og med Air Liquides innovative SMARTOP-, ALTOP- og EXELTOP-ventiler.

Kontakt os