De arbejder for en inkluderende arbejdsplads
05/03/2020
Sidste år samlede Air Liquide Europe Industries et tværfunktionelt og grænseoverskridende europæisk team, som fik til opgave at udarbejde en handlingsplan for inklusion og mangfoldighed. Teamets fokus var ligestilling og inklusion af forskellige generationer. Teamets idéer er nu blevet omdannet til en handlingsplan, som kompletterer og støtter det arbejde, som virksomhedens HR-afdeling allerede laver.
Élodie Déjean og Andreas Melcher er begge med i Air Liquides europæiske team, som har udarbejdet en handlingsplan for inklusion og mangfoldighed. De tror på, at det handler om at engagere sine kolleger til at udvikle en mere bæredygtig arbejdsplads.
Élodie forklarer forskellen på inklusion og mangfoldighed: "Der er mange grunde til, at medarbejdere er forskellige. Nogle ting er åbenlyse såsom køn, alder eller etnicitet, mens andre aspekter er mindre åbenlyse, f.eks. erfaring, socioøkonomisk status og religion."
Hun fortsætter: "Inklusion indebærer at sætte pris på forskelle og værdsætte hvert individ. Det er meget vigtigt at opmuntre til retfærdighed, respekt og åbenhed. I et arbejdsmiljø, som er præget af disse værdier, kan medarbejderne føle sig godt tilpas, motiverede og værdifulde som dem, de er, og med det, som de hver især kan bidrage med. Dette er kernen i et effektivt teamarbejde".
Andreas fortæller, hvorfor dette er vigtigt for Air Liquide som virksomhed: "Air Liquide er en stor international virksomhed med produkter og applikationer, som anvendes til vidt forskellige formål fra at tilsætte kulsyre til øl til at sende raketter ud i rummet. Det er vigtigt med mangfoldighed, så vi afspejler mangfoldigheden hos vores kunder".
Élodie er enig og tilføjer: "For at virksomheden skal fungere på optimal vis, er det ikke nok med mangfoldighed. Vi har også brug for en inkluderende virksomhedskultur, fordi det skaber engagerede medarbejdere, som bidrager aktivt til vores succes gennem innovationer, forskellige projekter og god service til vores kunder, for bare at give nogle få eksempler".
Inklusion er altså vigtigt for virksomheden, men hvilke initiativer har I så taget i teamet?
"I Beneluxlandene er vi begyndt på jobskygning, hvor junior- og seniormedarbejdere får mulighed for at dele viden og styrke deres samarbejde", fortæller Andreas og tilføjer: "Vi har også gjort det nemmere at købe beskyttelsestøj, der er designet til kvinder, og det har naturligvis betyder, at kvinderne føler sig mere sikre, veltilpasse og anerkendte på arbejdspladsen".
Élodie fortsætter: "I Norden har vi indledt et samarbejde mellem HR-afdelingen og kvindelige ingeniører. De kvindelige ingeniører er nu med til at udarbejde jobannoncer til tekniske funktioner, og vi kan allerede nu se en tendens til et øget antal ansøgninger fra kvindelige kandidater".
"På europæisk niveau har vi afholdt mange interaktive workshops om ubevidste fordomme, og vi opmuntrer medarbejderne til at deltage i vores e-learning om mangfoldighed og inklusion".
Teamet har i løbet af det seneste år iværksat flere spændende initiativer. Målet er helt klart at sørge for, at inklusion og mangfoldighed er med på dagsordenen, også fremover.
Inklusion og mangfoldighed er en livsstil, og kollegerne hos Air Liquide viser vejen!