Jeg har allerede nogle idéer til, hvordan jeg kan vokse på lang sigt!
19/05/2022
Til at begynde med skulle hun blot i praktik hos Air Liquide. Men begge parter havde det så godt med hinanden, at hun hurtigt blev tilbudt ansættelse som procestekniker.
Jeannine Frijns voksede op i Wateringen – en lille by i det sydlige Holland – og forestillede sig først en karriere som tandlæge eller dyrlæge. Senere blev hun interesseret i kemi og matematik og begyndte at studere på det tekniske universitet i Delft. Dér tog hun en kandidatgrad i molekylær videnskab og teknologi og derefter en mastergrad i kemisk ingeniørvidenskab.
Ønskeliste
– Forskellige virksomheder plejede at komme til universitetet for at præsentere sig selv. Air Liquide, som jeg aldrig tidligere havde hørt om, var en af dem, fortæller Jeannine. – Jeg skulle ud i praktik, og Air Liquide gav et godt førstehåndsindtryk.
Jeannine ønskede at komme i praktik hos en stor kemi virksomhed, der skulle have fokus på bæredygtighed og helst ikke ligge for langt hjemmefra. – Jeg sagde, at jeg var interesseret, og sendte mit CV samme aften. Nogle dage senere blev jeg inviteret til en samtale.
Autotermisk reformator
– Efter praktikken begyndte jeg at arbejde som procestekniker på Air Liquides anlæg i Rozenburg i nærheden af Rotterdam.
– Mit arbejde handler primært om den auto termiske reformator. Det er en produktionsenhed – en af mange her på anlægget – der fremstiller syntetisk gas af naturgas, damp og ren oxygen. Min opgave er at optimere produktionen og om muligt forbedre sikkerheden endnu mere samt reducere udledningerne. Hvis noget går galt et sted, eller hvis vi skal planlægge et produktionsstop i forbindelse med vedligeholdelse, er det mit og mine kollegers ansvar.
Bæredygtig damp
– Jeg har f.eks. arbejdet på et projekt, hvor vi skal gøre vores produktion af damp mere bæredygtig ved at integrere en elektrisk kedel. Jeg har allerede planlagt og beregnet forskellige scenarier for det.
– Jeg overvåger også kølevands- og damp systemerne for hele anlægget og er en del af teamet for fødevaresikkerhed. Det håndterer bl.a. CO2 i sodavand. Da gas indgår som en ingrediens, skal der udføres en række inspektioner.
Team Technology
– Det team jeg tilhører, Team Technology, er en hyggelig gruppe på elleve – primært yngre – kolleger. Heldigvis er der også nogle i teamet, der har arbejdet her i længere tid, og som har stor viden om de tekniske processer på anlægget.
– Jeg trives vældig godt her. Der er mange forskellige Air Liquide-produktionsenheder her, såsom kraftvarmeanlæg til damp og elektricitet, hydrogen anlæg og selvfølgelig den autotermiske reformator, hvor jeg arbejder. Dette gør det til en levende og spændende arbejdsplads, som er i konstant udvikling. Ikke kun når det gælder selve produktions enhederne, men også i en større sammenhæng. Tænk blot på den rolle, som hydrogen kommer til at spille i den nærmeste fremtid.
Fremtidsplaner
– Jeg har allerede nogle idéer til, hvordan jeg kan vokse på lang sigt hos Air Liquide. Der er flere interessante muligheder, men i de kommende år ønsker jeg at fortsætte mit arbejde som procestekniker.